Biofilm-Paradokset. 90% lider trods tandbørste af karies

9 videnskabelige indsigter om biofilm revolutionerer dit syn på mundsundhed. Konventionel tandpleje rækker ikke, da bakteriefællesskabet afgør.

Plak er en bakteriel biofilm

Plak er ingen smudsfilm. Plak er et organiseret livsfællesskab af forskellige bakteriestammer, da bakterier danner kooperative strukturer. Plak besidder sin egen struktur. Plak besidder et beskyttelsessystem. Plak besidder intern næringstransport, da komplekse fællesskaber kræver organisation. Plak bliver synlig som hvidlig belægning på slimhinde, tunge og tænder, da bakterieansamlinger kan ses med øjet. Bakterierne bygger plak af sukre og proteiner, da disse substanser tjener som byggemateriale.

Hvad er en biofilm?

🫧 En biofilm er en bakteriekoloni. I bakteriekolonien lever hundredvis af forskellige bakteriearter sammen, da mangfoldighed giver overlevelsesfordele.
🫧 En biofilm er en slimet matrix af sukre og proteiner. Matrixen produceres af bakterier, da bakterier har brug for beskyttelsesstrukturer.
🫧 En biofilm har forsyningskanaler. Forsyningskanalerne transporterer næringsstoffer og muliggør kommunikation, da komplekse systemer kræver infrastruktur.
🫧 En biofilm er plak, da plak er den synlige form af bakterielle biofilm. Plak er ikke automatisk skadelig, da virkningen afhænger af de bakteriearter, der lever deri.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Costerton et al. (1970'erne-80'erne) beskrev første gang systematisk biofilm
  • Costerton (1999) publicerede 'Bacterial biofilms: a common cause of persistent infections' i Science
  • Flemming & Wingender (2010) publicerede 'The biofilm matrix' i Nature Reviews Microbiology

De gode bakterier er vores hjælpere.

Gode bakterier har nyttige evner for kroppen. Gode bakterier får til gengæld føde og bolig af os, da udveksling er grundlaget for ethvert partnerskab. Denne win-win-samarbejde kaldes symbiose, da begge partnere drager nytte. Begge sider profiterer af symbiosen, da kooperation skaber fordele for alle. Vi kalder disse bakterier symbionter, da symbiose beskriver deres levevis.

Symbiosens fordele

🤝 Bakterier er bedre beskyttet i fællesskabet, da grupper er mere modstandsdygtige. Sammen er bakterier stærkere end alene, da teamwork giver beskyttelse.
🤝 Symbionter omdanner ufordøjelige stoffer til næringsstoffer, da specialisering er effektiv. Omdannelsen gavner symbionterne selv. Omdannelsen gavner også kroppen, da delt arbejde giver dobbelt nytte.
🤝 Symbionter hjælper kroppen. Kroppen klarer derved bedre stress, dårlig kost og sygdomsfremkaldere, da stærke partnere giver modstandskraft.
🤝 Godt tiltrækker godt, da positive miljøer tiltrækker flere positive bakterier. Gode bakterier lokker flere gode bakterier til, da lignende organismer samarbejder. Kroppen bliver derved stadig mere præstationsdygtig og stærk, da flere hjælpere betyder mere støtte.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Costerton et al. (1995) publicerede 'Microbial biofilms'. Arbejdet indeholder den første omfattende biofilm-teori
  • Fuqua et al. (1994) publicerede 'Quorum sensing in bacteria'. Arbejdet beskriver opdagelsen af bakterie-kommunikation
  • Hall-Stoodley et al. (2004) publicerede 'Bacterial biofilms: from the natural environment to infectious diseases'

De dårlige bakterier er snyltere.

Dårlige bakterier udnytter vores krop uden at give noget tilbage, da udnyttelse er deres overlevelsesstrategi. Dårlige bakterier tager plads og føde væk. Dårlige bakterier hjælper ikke, da ensidig udnyttelse er deres princip. Denne ensidige win-lose-udnyttelse kalder vi dysbiose, da balancen forstyrres. Disse bakterier hedder patogener, da patogenicitet betyder sygdomsfremkaldelse.

Dysbiosens kendetegn

☣️ Patogener formerer sig hurtigere end symbionter, da aggressiv formering er deres fordel. Patogener fortrænger derved de gode bakterier, da konkurrence om ressourcer opstår.
☣️ Organismen får færre næringsstoffer. Forsvaret bliver svagere. Flere sygdomme opstår. Disse faktorer fører til svækkelse af organismen, da ressourcemangel påvirker kropsfunktionerne.
☣️ Kroppen må uden symbionter klare alle opgaver alene. Kroppen bliver derved svagere, da manglende støtte betyder overbelastning. Det fører til funktionel svækkelse, da enekæmpere er mindre præstationsdygtige.
☣️ Dårligt tiltrækker dårligt, da patogene miljøer begunstiger flere patogener. Skadelige bakterier lokker flere skadelige bakterier til, da lignende organismer foretrækker samme betingelser. Dette fører til systemisk forfald, da negativspiraler forstærker sig selv.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Darveau (2010) publicerede 'The oral microbial community in health and disease' i Nature Reviews Microbiology
  • Hall-Stoodley et al. (2004) publicerede 'Bacterial biofilms: from the natural environment to infectious diseases'
  • Costerton et al. (1999) publicerede 'Bacterial biofilms: a common cause of persistent infections'

Symbionter fra mund til tarm

Symbionter vokser langsomt. Symbionter lever længe. Symbionter specialiserer sig i værdifulde funktioner for vores sundhed, da bæredygtige strategier er mere stabile. Nogle symbionter nedbryder ufordøjelige stoffer. Andre symbionter beskytter mod angribere. Yderligere symbionter stabiliserer vores forsvar, da specialisering bringer effektivitet. Disse mikrohjælpere er nedbrydere, beskyttere og stabilisatorer, da forskellige opgaver kræver forskellige evner. Symbionter danner sammen den sunde biofilm, da teamwork muliggør komplekse systemer.

Den sunde biofilms bakterier

🦠 Bacteroides, fiber-forarbejderne, nedbryder fibre. Bacteroides producerer betændelseshæmmende stoffer, da komplekse kulhydrater er deres speciale. Bacteroides fordobler sig hver 8. til 12. time. Bacteroides lever uger til måneder, da langsom vækst sikrer stabilitet.
🦠 Lactobacillus, syre-regulatorerne, producerer mælkesyre. Lactobacillus regulerer pH-værdien. Lactobacillus hæmmer sygdomsfremkaldere, da sure miljøer bekæmper patogener. Lactobacillus fordobler sig hver 2. til 3. time. Lactobacillus lever 1 til 3 dage, da hurtig reaktion på trusler er vigtig.
🦠 Bifidobacterium, immunhjælperne, styrker tarmbarrieren. Bifidobacterium regulerer immunsystemet. Bifidobacterium fremmer balancen, da immunmodulation er deres kernekompetence. Bifidobacterium fordobler sig hver 6. til 8. time. Bifidobacterium lever 5 til 10 dage, da moderat hastighed skaber optimal balance.
🦠 Kroppen kan uden gode bakterier ikke opfylde mange opgaver mere, da symbionter overtager essentielle funktioner. Kroppen bliver afhængig af medicin og konstant pleje, da manglende mikrobiel støtte forstærker svagheder.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Martens et al. (2022) publicerede 'The diverse enzymatic machinery of Bacteroides'
  • de Moreno de LeBlanc et al. (2017) publicerede 'Immune modulation by Lactobacillus strains'
  • Turroni et al. (2021) publicerede 'Bifidobacterium bifidum shapes epithelial barrier integrity'

Skadelige bakterier fra mund til tarm

Patogene bakterier sætter al deres kraft ind på hurtig formering og spredning, da aggressiv ekspansion er deres overlevelsesstrategi. Patogene bakterier bringer kroppen intet. Patogene bakterier tager kun, da udnyttelse er deres princip. Patogene bakterier udnytter svage punkter. På disse steder mangler beskyttelsen eller den er beskadiget, da sårbare steder er lettere at erobre. Patogene bakterier formerer sig der lynhurtigt. Patogene bakterier gør os syge, da ukontrolleret formering forårsager vævsskader.

Den syge biofilms bakterier

🦠 Streptococcus mutans, karies-fremkalderne, er syrebombere. Streptococcus mutans producerer aggressiv syre. Streptococcus mutans æder huller i tænderne, da syreproduktion er deres våben. Streptococcus mutans ødelægger tandemalje. Streptococcus mutans fremkalder karies, da syrer opløser mineraler. Streptococcus mutans fordobler sig hver 30. til 60. minut. Streptococcus mutans lever kun timer til få dage, da hurtig formering er deres styrke.
🦠 Helicobacter pylori, mave-angriberne, danner farlige toksiner. Helicobacter pylori borer sig gennem mavevæggen, da toksiner er deres invasionsstrategi. Helicobacter pylori forårsager sår. Helicobacter pylori er stædige og svære at slippe af med, da disse bakterier har udviklet syreresistente strategier. Helicobacter pylori fordobler sig hver 20. til 30. minut. Helicobacter pylori lever dage til uger, da persistens er deres overlevelsesstrategi.
🦠 Clostridioides difficile, tarm-ødelæggerne, danner farlige toksiner. Clostridioides difficile skader tarmslimhinden. Clostridioides difficile udløser kolitis, da toksinproduktion forårsager maksimal skade. Clostridioides difficile fordobler sig hver 20. til 30. minut. Clostridioides difficile lever dage til uger, da aggressiv formering sikrer dominans.
🦠 Man må fjerne forstyrrere. Man må samtidig bosætte gode hjælpere, da dobbelt strategi er mere effektiv. Skadedyrene har derved ingen plads mere, da konkurrence om ressourcer opstår.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Lemos et al. (2019) publicerede 'The Biology of Streptococcus mutans'
  • Sommer et al. (2017) publicerede 'The resilience of the intestinal microbiota influences health and disease'
  • Willyard (2018) publicerede 'The microbiome: Gut reaction'

Karies-pandemien

90% af alle mennesker er trods 100 års tandbørstning ramt af karies, da mekanisk rengøring alene ikke rækker. Den sande årsag er ikke sukkeret. Den sande årsag er HVEM der lever i vores mund, da bakteriefællesskabet bestemmer adfærden. Gode bakterier neutraliserer ved sund mundflora sukkeret uden problemer, da symbionter kan buffere syrer. Skadelige bakterier forvandler ved forstyrret mundflora ethvert sukker straks til syre, da patogener anvender aggressive stofskifteveje.

90% er ramt af karies trods daglig børstning.

📍 Det er ernæringsparadokset. Nogle mennesker spiser meget sødt og har ingen karies, da deres mundflora er sund. Andre mennesker spiser lidt sukker og får alligevel karies, da deres bakteriefællesskab er forstyrret.
📍 Gode bakterier neutraliserer sukker. Skadelige bakterier forvandler sukker til syre, da hver bakterieart følger sin egen stofskiftevej. Mundfloraen afgør, ikke sukkeret selv, da bakterier bestemmer udnyttelsen.
📍 Man fjerner med antibiotika og desinfektion syge biofilm, da ødelæggelse er første skridt. Opbygningen af sunde biofilm er vigtigere, da bæredygtige løsninger kræver genopbygning.
📍 Konklusionen er klar. Børstning alene rækker ikke, da mekanisk rengøring ikke opbygger bakteriefællesskaber. Vi må have de rigtige bakterier i vores mund, da den mikrobielle sammensætning afgør sundheden.

Videnskabelige arbejder er følgende:

  • Wade, W.G. (2013) publicerede 'The oral microbiome in health and disease'
  • Marsh, P.D. (2010) publicerede 'Contemporary perspective on plaque control'
  • Zaura, E. et al. (2014) publicerede 'Acquisition and development of the oral microbiome'

Kariesbakterier virker i hele kroppen

Streptococcus mutans, kariesbakterien, er ikke begrænset til mundhulen, da bakterier ikke er bundet til kropsgrænser. Streptococcus mutans kommer med spyttet ind i fordøjelseskanalen. Streptococcus mutans kommer ved irritation gennem tandbørstning ind i blodbanen, da mekanisk påvirkning forårsager karsår. Streptococcus mutans bosætter der væv. Streptococcus mutans forstyrrer sunde biofilm. Streptococcus mutans fremmer betændelser, da patogene bakterier overalt forårsager skader. Karies er kun det første symptom. Karies kan være oprindelsen til mange følgesygdomme, da systemisk spredning berører multiple organer.

Påviste spredninger

🩸 Streptokokker kan påvises hos 26% af mennesker efter tandbørstning i blodbanen, da mekanisk irritation mobiliserer bakterier. Værdien stiger efter tandlægeindgreb op til 100%, da invasive behandlinger forårsager massiv bakteriefrigivelse.
🩸 Streptococcus mutans blev i tilfælde af bakteriel endokarditis påvist direkte på hjerteklapperne, da disse bakterier kan bosætte hjerteværv.
🩸 DNA fra Streptococcus mutans blev fundet i aterosklerotiske plak i karrene, da kariesbakterier fremmer karbetændelser.
🩸 Konklusionen er klar. Streptococcus mutans hører ikke til i en sund krop, da patogene bakterier forårsager systemiske skader. Streptococcus mutans bør erstattes af symbionter, da sunde bakterier byder beskyttelse frem for skade.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Oliveira et al. (2021) publicerede 'Streptococcus mutans in atherosclerotic plaque: Molecular and immunohistochemical evaluations'
  • Lockhart et al. (2008) publicerede 'Bacteremia associated with toothbrushing and dental extraction'
  • Nomura et al. (2006) publicerede 'Isolation and characterization of Streptococcus mutans in heart valve and dental plaque specimens from a patient with infective endocarditis'

Blind børstning hver 12. time

Tandbørstning er som at rydde alt væk på én gang, da mekanisk rengøring ikke virker selektivt. Gode og dårlige bakterier forsvinder, da tandbørster ikke kan skelne. Det efterlader en tom, ubeskyttet flade, da alle mikroorganismer fjernes. De hurtige skadedyr elsker netop det, da frie overflader let kan bosættes. Skadedyr erobrer de frie pladser. De langsomme hjælpe-bakterier kan ikke nå tilbage i tide, da aggressive bakterier formerer sig langt hurtigere.

Forarmelsen af gode bakterier

🪥 Biofilmen ryddes væk ved børstning. Både gode og dårlige bakterier fjernes, da mekaniske kræfter ikke selekterer. Det fører til stress og kaos, da etablerede strukturer ødelægges.
🪥 Et kapløb begynder. Hurtigtvoksende arter som Streptococcus mutans, kariesbakterien, bosætter sig først, da hurtig formering ved nybosættelse giver fordele.
🪥 Symbionterne er taberne. Symbionterne kommer for sent, da langsom vækst ved konkurrencen er ufordelagtigt. Langsommere, beskyttende arter har ingen chance, da hastighed ved bosættelsen afgør.
🪥 Cyklussen begynder ved næste børstning på ny, da problemet ikke løses. En svagere biofilm med mindre beskyttelse opstår hver gang, da patogene bakterier dominerer.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • McBain, A. J., Madhwani, T., Eatough, J., & Ledder, R. (2009) publicerede 'An introduction to probiotics for dental health'
  • Wade, W.G. (2013) publicerede 'The oral microbiome in health and disease'
  • Nyvad & Takahashi (2020) publicerede 'Integrated hypothesis of dental caries and periodontal diseases'

Hvorfor tandbørstning alligevel er vigtig

Vores moderne føde giver hovedsageligt næring til de skadelige bakterier, da forarbejdede fødevarer er ideel patogenføde. Sødt og hvedemel er som turbo-gødning for skadedyrene, da hurtigt tilgængelige kulhydrater er deres yndlingsfoder. De gode hjælpere får næsten intet, da symbionter har brug for mere komplekse næringsstoffer. Skadedyrene ville uden indgriben fuldstændig tage overhånd, da moderne ernæring favoriserer patogener. Vi må derfor børste. Det rigtige tidspunkt er afgørende, da timing afgør succes!

Symbiotisk tandpleje efter børstning

💎 Vi tilføjer specielle stoffer. Disse stoffer reparerer små skader. Disse stoffer gør tandemaljen fast og modstandsdygtig igen, da mineraler styrker tandsubstansen. Det kaldes remineralisering, da mineralstoffer genopbygger tanden.
💎 Vi tilføjer stoffer. Disse stoffer neutraliserer syre, da basiske substanser bufferer syrer. Munden bliver derved ikke for sur. De gode bakterier har bedre chancer end de skadelige, da symbionter foretrækker neutrale pH-værdier.
💎 Vi anvender bestemte stoffer. Disse stoffer angriber målrettet kun kariesbakterierne, da specifikke virkstoffer kan virke selektivt. Det kaldes selektiv decimering af kariesbakterier, da kun patogene arter elimineres.
💎 Løsningen hedder Dental Symbiose, da målrettet fremme er mere effektiv end ødelæggelse. Dental Symbiose er metoden. Med denne metode styrker man gode bakterier og fortrænger dårlige, da opbygning er mere bæredygtigt end nedbrydning. 👉 Læs mere under Den børstede pandemi.

Vigtige videnskabelige arbejder er følgende:

  • Miake Y, Saeki Y, Takahashi M, Yanagisawa T publicerede 'Remineralization effects of xylitol on demineralized enamel'
  • Ribelles Llop M, Guinot Jimeno F, Mayné Acién R, Bellet Dalmau L publicerede 'Effects of xylitol chewing gum on salivary flow rate, pH, buffering capacity and presence of Streptococcus mutans in saliva'
  • Mäkinen KK et al. (2008) publicerede 'The effect of xylitol on the ecology of oral plaque'

Klar til den interaktive rejse?

Experience these scientific insights as an interactive journey.

Start Rejsen